Anaana qujanaq (tak mor), en rejsefortælling
Et af vores medlemmer, Jesper Hundebøl, har været i Grønland. Det kom der følgende rejsefortællling ud af.
I maj måned 2025 besøgte jeg Nuuk (tidl. Godthåb). Af uransaglige årsager blev jeg optaget af de lokale kirkegårde og gravsteder, således som de var et vidnesbyrd om de døde, selvsagt, men også et oprindeligt folk, som først Hans Egede, sidenhen andre missionærer, med stor ildhu, skal man tro diverse beretninger, havde kristnet.
Hvide kors
Det forekom mig uvirkeligt men samtidigt også betryggende at se gravstederne, der i et og samme moment var både genkendelige og endda så fremmedartede. De mange hvide kors af træ, i et land uden træer; blomster af plastik. Relativt få sten, enkelte i grønlandsk marmor, smukt ældede, ikke mindst i relation til de ofte medtagede, navnløse kors og den generelt forholdsvis ringe tilstand, kirkegårdene og gravstederne var i - velsagtens efter en arktisk vinter, dækket af sne. Dette forår var der pletter af sne, nogle steder smeltevand, vissen vegetation; sommeren har alt andet lige ændret billedet en hel del, frisk lyng og græs, arktisk pil.
Nye og gamle gravsteder
Jeg besøgte i alt seks gravsteder i og omkring Nuuk, hvoraf særligt én adskilte sig derved, at der var anlagt helt nye grave i et anseeligt lag silt, vil jeg tro (7 fod eller mere); i en bygd i fjorden så jeg også en nyligt anlagt grav, mens jeg i en anden, nedlagt bygd fandt en lukket kirke med enkelte, rustikke kors i dens periferi. I Nuuk var to af gravpladserne omkranset af nybyggeri, den ene ved Hernnhutternes missionsbygning. I Kolonihavnen, hvor flere ældre huse ligger, var der kun enkelte grave tilbage. Der skal gå mindst 50 år efter en begravelse, inden en gravplads må bruges igen - eller nedlægges. Det gælder, i Grønland, som i Danmark, at et gravsted vedligeholdes af den afdødes pårørende.
Kalaallit Nunaanni Ilagiit
Faktuelt gælder det ifølge Inatsisartutlovens §18 (lov nr. 13 af 6.6.16), at kirkegårdene tilhører Kalaallit Nunaanni Ilagiit (dvs. Folkekirken i Grønland). Ifølge § 23 er det Naalakkersuisut, der efter samråd med kommunalbestyrelserne og efter indstilling fra Biskoppen fastsætter “regler om kirkegårdens indhegning, indretning, beplantning, vedligeholdelse og udvidelse”. Kirken blev i 2009 fuldt og endeligt hjemtaget.
Inskriptionen Anaana qujanaq, Tak mor, fremgår af den sten, der er sat for Martha E. E. Egede (1917-2011).
Nuuk, 24-28.5.2025