Lalibela, Etiopien

I det nordlige Etiopien ligger en lille landsby, Lalibela, som er kendt for sine 11 klippekirker. Kirkerne er skåret of af grundfjeldet. Ingen mursten eller mørtel er anvendt. Alt er en del af den store klippe.

 Vi besøgte landsbyen under vores 3,5 års ophold i landet. 

 På vej mod byens marked møder vi både manden med to levende høns og den fine mand med paraplyen.

På markedet fotograferer jeg sælgerne, som alle er spurgt (på tegnsprog) om det er OK.

I Etiopien bliver man ofte kontaktet af velklædte mænd, som taler perfekt engelsk og spørger til om man ved hvor mange sprog der tales i Etiopien (svaret er 82!), om landets historie eller andet lødigt. Det ender altid med at man skal hjælpe en fætter som er kommet i nød – og det er en god ide at slutte samtalen før den går i gang.

 I Lalibela blev jeg kontaktet af denne pige, som på fint engelsk sagde at hun kunne alle de europæiske hovedstæder. Hun var virkelig sød og vi fik en god snak. 

 Da vi skulle skilles, gik det desværre galt. Vi forstod ikke rigtig hvorfor og var irriteret over at vores guide ikke hjalp os. Vi ville gi’ hende nogle penge, men hun ville have at vi gik med til boghandleren og købe nogle skolebøger. Vi skiltes i en dårlig stemning.

Efter markedet besøgte vi guidens bedstemor og fik kaffe. I Etiopien er kaffeceremonien en vigtig kulturel aktivitet. Ud over at bønnerne ristes og man inviteres til at dufte til resultatet, så er der en lang række regler: Der skal være græs på gulvet (symboliserer vist nok landlig fred), der skal være røgelse og der serveres popkorn til.

Efter kaffen tog jeg et portræt af bedstemoren. Et billede, jeg holder meget af. Jeg synes at det udstråler ro, stil og levet liv.

Nogle af kirkerne var overdækket af en moderne konstruktion – vist nok i en misforstået bekymring om kirkerne kunne tåle regn.

 St. George kirken var ubeskyttet og virkelig et fantastisk sted.

Kirkerne er stadig i brug og vi deltog i en natmesse, hvor der blev læst op og sunget sange.

Særligt sangen og roen omkring den var en fantastisk oplevelse.

Etiopien er et kristent land og var et af de første lande uden for Mellemøsten, som blev kristen. Det skete i det fjerde århundrede (mens vi var vikinger).

Muligvis er bygningen af kirkerne relateret til at Jerusalem i 1187 blev erobret af muslimer. Lalibela skulle træde i stedet for Jerusalem og noget særligt måtte til.

Klippekirkerne er på UNESCO’s verdensarvsliste.

I Udenrigsministeriets aktuelle rejsevejledning er Lalibela rød: Alle rejser frarådes.