Jeg elsker gadefotografiet
Jeg kan godt li' at gå en tur på gaden med mit lille Fujifilm og i smug dokumentere hverdagen og hverdagens mennesker og deres interaktion med hinanden og byen. Det er det som man i fotografiets verden kalder Street Photography.
Genren har mange ansigter og mange berømte fotografer er netop berømte, fordi de har udøvet gadefotografi på et højt plan og på mange forskellige måder. Desuden er gadefotografiet en genre, som taler til et stort publikum, for elsker vi ikke allesammen at se på andre mennesker og spejle os i deres gøren og laden.
Desværre er gadefotografiet gået hen og blevet svær disciplin at udøve i vores del af verden. Databeskyttelsesregler har, uagtet det sympatiske og reelle sigte med forordningerne, gjort at gadefotografen og menneskene på gaden omkring ham/hende har fået et lidt beklemt forhold til hinanden. Fotografen er bange for at overskride en regel, i værste fald blive opfattet/set på som en lurer med en uhæderlig intention og menneskene på gaden kan reagere negativt på et kamera, der er fremme og dermed på kameraets ejermand.
Løsningen er selvfølgelig altid at spørge om lov og få tilsagn, men dermed mister man autenciteten og det lille magiske øjeblik, hvor livet viser sig i sin reneste form. Derfor går også jeg efter den 'skjulte' optagelse, billedet hvor den/de fotograferede ikke ved det. Men må jeg det?
Ja, det må jeg gerne, så længe jeg overholder nogle ret simple og selvfølgelige regler. De simple regler er
1) at jeg ikke må gå så tæt på et menneske, at billedet opfattes som et portræt
2) at både jeg og den/de afbildede befinder os på et offentligt område
3) at jeg ikke bruger billedet kommercielt til markedsføring
De selvfølgelige regler er
1) at jeg ikke fotograferer mennesker i ydmygende og/eller intimiderende situationer
2) at jeg altid er parat til at fjerne/slette et billede, hvis jeg bliver bedt om det
For mig er intentionen det altafgørende. Min intention med gadefotografiet er at dokumentere hverdagen og hverdagens mennesker med respekt og kærlighed. Oveni det har jeg en ambition om at mine billeder indfrier nogle helt elementære fotografiske forventninger - ikke mindst mine egne. De skal fortælle en historie, indfange en stemning eller blot vække en følelse.
Når det lykkes, er jeg ret lykkelig.