Foto-weekend på Møn
Fotogruppen Momentos årlige foto-weekend gik i år til Møn, hvor vi tilbragte nogle inspirerende dage i et af Danmarks smukkeste landskaber. Som altid handlede turen om meget mere end blot at tage billeder. Weekenden gav os mulighed for både at dyrke det sociale fællesskab og fordybe os i fotografiets mange muligheder.
Vi boede i den hyggelige Pension Elmehøj lige ved Elmelunde Kirke, der er kendt for sine berømte kalkmalerier. Kirken og det omkringliggende landskab blev et naturligt udgangspunkt for flere af weekendens fototure og motiver. De historiske omgivelser gav anledning til både dokumentariske billeder og mere kunstneriske fortolkninger.
Hver aften fik vi lækker mad, som vi selv lavede, inden vi igen var ude til aften- og natfotografering. Ikke mindst turene til Ålebæk Strand, hvor vi eksperimenterede med langtidseksponering, gav mange interessante skud.
Ingen tur til Møn ville dog være komplet uden et besøg ved Møns Klint. De imponerende kridtklinter gav rig mulighed for at eksperimentere med komposition, lys og perspektiv. Vi fandt motiver blandt klinterne, den karakteristiske stenstrand og det særlige planteliv.
Der blev også tid et besøg på Nyord. Den lille ø der med sine smalle gader, gamle huse bød på mange motiver – og lækker frokost ved den lille havn.
Fotograferingen foregik både tidligt om morgenen og sent på aftenen, hvor lyset viste sig fra sine smukkeste sider. Solopgange, gyldne aftentimer og de skiftende vejrstemninger gav mange forskellige fotografiske muligheder. Samtidig blev der tid til at dele erfaringer, diskutere billeder og inspirere hinanden til nye måder at se motiverne på.
Billederne fra weekenden viser den store variation i vores interesser og udtryk. Fra grafiske sort-hvide kompositioner og stemningsfulde landskaber til naturstudier, detaljer, refleksioner og eksperimenterende fotografi.
Det blev en weekend med nogle dage fyldt med gode oplevelser, fællesskab og fotografisk fordybelse. Møn viste sig fra sin allerbedste side, med høj blå himmel og næsten sommerlige temperaturer.